Man siger, at hænderne er kroppens visitkort, og lige netop vores hænder er særligt udsatte for tiden. Sprit og hyppig håndvask er hårdt for hænder og neglebånd. Hænderne bliver tørre, neglene bliver tynde og svage, og neglebåndene flosser.

Hvordan får du så sunde og stærke negle? Det kan du få svar på ved at læse med her, hvor du kan få en masse gode tips til både metoder og produkter.

Negleolie er genvejen til skønne negle

Neglene har brug for fugt – nøjagtig på samme måde som din hud og dit hår.

En god negleolie styrker dine negle og er samtidig ekstremt fugtgivende. Olien absorberes let i både huden og i neglene og genopbygger fugtbalancen. Olien tilfører samtidig vitaminer, som er vigtige for at have sunde negle.

Prøv for eksempel denne drøm af en olie til negle.

kvinde negle

Sådan bruger du negleolie

Giv dine negle et oliebad hver dag og gerne flere gange om dagen. Masser olien ind i hele neglen og neglebåndet, så du stimulerer blodcirkulationen.

Hvis du gør det til en daglig vane, vil du snart kunne se forskellen. Dine negle vil være gennemfugtede og fremstå sunde og stærke.

Hjemmemanicure

Når du nu er i gang med negleolien, så hvorfor ikke give dine hænder en lækker hjemmemanicure, mens du sidder foran fjernsynet med benene oppe i sofaen.

Til manicuren skal du bruge:

  • En god negleklipper
  • En neglefil
  • Og gerne en rosenpind

Herudover får du brug for:

  • Neglelakfjerner uden acetone
  • Din yndlingsneglelak i din yndlingsfarve
  • Den uundværlige negleolie

Sådan gør du:

  • Vask dine hænder grundigt med mild sæbe
  • Giv eventuelt dine hænder en peeling
  • Tør hænderne grundigt i et rent håndklæde
  • Dup en vatrondel med neglelakfjerner uden acetone og afrens dine negle en efter en
  • Klip dine negle i form og længde som du ønsker
  • Skub neglebåndet tilbage med rosenpinden
  • Fil neglene let på toppen
  • Når neglene er 100 % tørre, er det tid til at lakere neglene med din yndlingslak – husk underlak, farvet lak og til slut overlak – bliv inspireret af alle de skønne farver
  • Når lakken er helt tør, kan du massere et lag negleolie ind i neglen og neglebåndet. Det er vigtigt, at du venter med at bruge negleolien, til du har lakeret neglene. Ellers vil lakken nemlig ikke kunne binde på neglene.
  • Afslut med en lækker fugtgivende håndcreme og nyd dine velplejede hænder og stærke negle

De dage hvor du ikke bruger neglelak, kan du give dine negle ekstra pleje ved at dyppe neglene i en lille skål med olie, gerne 10-20 minutter, og massere både negle og neglebånd.

Beskyt hænderne

Hvis du vil række en velplejet hånd frem, så husk at beskytte dine hænder, når du gør rent, eller arbejder i haven. Det er en god ide at bruge rengøringshandsker, når du gør rent, ligesom et par gode havehandsker i den rigtige størrelse beskytter dine hænder, når du arbejder i haven.