Ofte forsømmer man indretning af badeværelset, da der er andre rum der er mere synlige i hjemmet. Men det er ærgerligt, da et flot og velindrettet badeværelse giver ro og overskud i en travl hverdag.

Få her nogle tips til en flot og lækker indretning af dit badeværelse. Hvad enten det bare er at tilføre en ny sæbedispenser, eller du tyer til at male badeværelset i en lækker farve.

De helt rigtige nips og items blandt andet en flot sæbedispenser

Når man indretter et badeværelse, eller ønsker at lave lidt om, er en afgørende faktor de helt rigtige nipsting. Det er netop disse ting, der skaber den helt rigtige stemning og kan løfte badeværelset. Det kan være de helt rigtige knage til at hænge håndklæderne på, eller et flot rundt spejl. Det kan også være fine duftelys, der skaber hygge og en dejlig duft i rummet.

Overvej en flot sæbedispenser, der både kan indeholde den lækreste flydende sæbe, og samtidig tilføre rummet stil. Køb marmor sæbedispenser her. Måske vil en flot vase med tørrede blomster lige gøre det sidste, for at badeværelset emmer af overskud og personlighed.

designer sæbedispenser

Indret med stilsikre farver

En anden vigtig faktor til en flot og gennemført indretning på badeværelset er farver. Lige for tiden er der mange der er farveforskrækket, men rolige naturlige farver er jo også en farve. Og netop de mere naturlige farver vil skabe et super lækkert wellness udtryk på dit badeværelse.

Måske ønsker du ikke at male væggene på badeværelset, men du kan alligevel tilføre farve. Overvej nye håndklæder i en flot farve, eller hvad med et nyt badeforhæng i en moderigtig farve. Disse ting er også nemmere at udskifte, når du bliver træt af farven. Hvis du er lidt mere modig, vil en flot kontrastfarve også klæde rummet. Der fås så mange lækre farver, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Gør rummet personlig med en flot gennemgående farve.

Den optimale opbevaring

Det er ingen hemmelighed, at den rette opbevaringsløsning er afgørende for et flot og lækkert badeværelse. Hvis du selv har været med til at designe badeværelset, har du måske tænkt gode opbevaringsløsninger ind i plantegningen. Men er dette ikke tilfældet, findes der en række gode løsninger. De mest oplagte løsninger er at tilføre rummet et skab. Dette er ofte en lidt kedelig løsning.

Overvej at sætte hylder op over toilettet eller ved siden af vasken. Her kan man for eksempel opbevare praktiske ting i små kurve. Men man kan også have noget fint brugskunst stående. Håndlæder ser flotte ud rullet og opbevaret synligt på en hylde eller lille reol. Lav spa stemning ved hjælp af små bakker, hvor du kan opbevare dine cremer, sæber eller duftlys.

Nok opbevaringsplads er ofte en mangel på badeværelset, men det er super vigtigt med nok plads ril opbevaring, så man nemmere kan holde orden. Det er samtidig afgørende at have nok opbevaringsplads på badeværelset, så man for eksempel ikke skal til at opbevare håndklæder i soveværelset.