Hvis du gerne vil optimere din kontorplads, kan det være en fordel at investere i et hævesænkebord. Idet langvarigt, stillesiddende arbejde kan være sundhedsskadeligt og kan ødelægge din kropsholdning, bør du overveje at anskaffe dig et hævesænkebord.

Disse borde kan, som navnet antyder, både hæves og sænkes. Derved kan du i løbet af din arbejdsdag skifte mellem at arbejde henholdsvis stående og siddende.

Dette kan gøre en verden til forskel for din sundhed. Generelt har kroppen brug for at bevæge sig, og ved at sidde stille i for lange perioder ad gangen følger et væld af dårligdomme.

Vælg det rigtige hævesænkebord

Det er ikke nok bare at købe et hævesænkebord, hvis du vil gøre din krop en tjeneste. Det er nemlig utroligt vigtigt, at du finder et bord, der passer til lige præcis dig og dine behøv.

Sørg derfor for at finde et bord, der kan indstilles, så det passer til din højde – både når du står op og sidder ned.

Man skelner mellem 2-leddede og 3-leddede stel til hævesænkeborde. Et 2-leddet hævesænkestel passer oftest bedst til personer med en højde på cirka 165-185 cm, og kan hæves fra 68 cm til 125 cm.

Et 3-leddet hævesænkestel passer derimod både til høje og lave personer, idet det kan hæves fra 67 cm til 132 cm.

Hvis du er interesseret i at finde et godt hævesænkebord af god kvalitet, kan du klikke på nedenstående link:

www.inventarland.dk

Her kan du finde et væld af flotte hævesænkeborde, og hvis du har særlige krav til dit hævesænkebord, kan du gå ind på ”Særlige behov”-kategorien.

bord med højde

Sådan bruger du et hævesænkebord

Når du har installeret dit hævesænkebord i dit hjemmekontor eller på din arbejdsplads, skal du til at lægge en plan for, hvordan du vil bruge det.

Det er anbefalet, at du ofte veksler mellem både at sidde og at stå op ved kontorarbejde. På den måde opretholder du en vis fysisk aktivitet i et ellers inaktivt jobmiljø. Dette er supersundt for din blodcirkulation og dine muskler.

Hvis du døjer med ryg- eller skuldersmerter, kan det desuden være lindrende at benytte et hævesænkebord.

For at få mest ud af dit bord kan du derfor med fordel planlægge, at du skiftevis sidder ned og står op 30 minutter ad gangen. På den måde får du ikke overgjort nogen af delene – der kan nemlig også være ulemper ved at stå stille i for lang tid ad gangen.

Ved at skifte på denne måde, vil det også blive nemmere for dig at inkorporere andre gode vaner. For eksempel kan du aftale med dig selv, at du drikker lidt vand hver gang du skifter til stående stilling.

Gør det nemt for dig selv

Det kan være svært at huske at skifte position hvert 30. minut. I og med at de fleste dog er indehavere af en smartphone, kan du dog altid få din telefon til at sende dig en påmindelse ved hvert skift. Hvis I er flere på dit arbejde, der bruger hævesænkeborde, kan I også hjælpe hinanden med at huske skiftene.