Disse søvnløse nætter, hvor man holder sig vågen, fordi temperaturen i rummet er for varm til, at man kan andet end at vende og dreje sig. Har du overvejet at anskaffe dig et myggenet til vinduer? Det kan være, du vil opleve at få en meget bedre nattesøvn.  

Få bedre nætter med myggenet 

Sommeren er så rar. Alt er sprunget ud, varmen lægger sig over Danmark, og døgnets timer bliver udnyttet fuldt ud med gode stunder. Dog kan de varmeste dage godt blive en byrde, når det kommer til at man skal sove.  

Alle kender til at have haft disse nætter, hvor varmen gør det umuligt at skabe ro i kroppen. Man ligger og begynder at svede mere og mere, i takt med at man ikke kan flytte fokus fra temperaturen. Og ulempen er, at man ikke kan åbne vinduet, for så vil man få besøg af de blodtørstige myg, der er klar til at tage for sig.  

Denne tilstand behøver dog ikke være vedvarende, for man kan nemt anskaffe sig et myggenet til vinduet, der bliver lavet på det mål, det respektive vindue har. På den måde kan man rolig åbne vinduet, når sommernætterne bliver for varme og samtidig undgå at vågne op med kroppen fyldt op med myggestik.  

Hvordan håndterer man myggestik? 

Der er ikke noget værre end at have myggestik over hele kroppen, der bare klør og klør og som overdøver alt andet. Det kan være svært at koncentrere sig om andre ting, hvis man bare tænker på at klø velvidende, at man ikke skal. Man kan købe forskellige salver, der virker på stikkene og som holder i mange timer, så man ikke mærker en kløen, og der findes ydermere forskellige kneb som isterninger, der får en bedøvende effekt.  

Omvendt skal man ikke være bange for myggestik, for det er ganske ufarligt, og der er i høj grad psykologi forbundet til det – man kan sagtens glemme myggestikket for en aften, hvis man blot indstiller sig på det og fjerner fokus fra det. Det nytter heller ikke at undgå at være, hvor der er myg i denne sæson, for man kan lige så godt se i øjnene, at man ikke kommer udenom et par stik inden sommeren afrunder.  

Søvn er afgørende 

For at nyde sommeren bedre, er det altså vigtigt, at man får sovet om natten. Myg er desværre bare en faktor, der kan holde en vågen. Men som tidligere skrevet, kan man nemt løse problemet med myg i værelset samt temperaturen ved at få myggenet til vinduerne.  

Hvis man allerede er blevet bidt, er der dertil også mange ting at gøre for at få den optimale søvn uden kløen. Det nytter nemlig ikke noget, at man ikke får sovet, hvis man gerne vil have mest muligt ud af dagen efter. Hvis solen skinner, vil man som regel gerne ud og gøre brug af de varme timer, og dette kan virke overvældende, hvis man har ligget søvnløs.  

Et andet tip til at få en bedre nat er at lufte ud på sit soveværelse i løbet af dagen og samtidig rulle gardinerne for, så solen ikke trænger ind. På den måde, har man et nedkølet værelse, når man skal til at sove, og dette spiller en stor rolle. Og med et myggenet til vinduerne kan man roligt bruge den metode uden komme ind til et rum fyldt med myg.